Referat fra UU-centret

Aalborg den 7.marts 2011

 

Invitation til dialogmøde med UU-vejledningen Aalborg Kommune om ungdomsuddannelsen for unge udviklingshæmmede den 10. marts 2011 kl.16 på Skalborg Kro

 

Deltagere:

Anne Froberg, leder af UU-Vejledningen Aalborg Kommune

Marian Kortegård, STU- koordinator, UU-vejledningen Aalborg Kommune

 

Charlotte Møller Knudsen, Landsforeningen LEV, konsulent for projekt KLAP

Birthe Hvolbæk, formand for bestyrelsen VUK

 

Bestyrelsen LEV-Aalborg:

 

Hanne Petersen

Dorte Asp

Jonna Kjeldsen

Annette Andreasen

 

 

Dagsorden:

 

1.       Velkomst og præsentation af mødedeltagerne

2.       Indledning til dialog ved Annette Andreasen -formand for LEV-Aalborg   Kommunekreds

Formålet med mødet er igennem nedenstående spørgsmål at få viden om, hvor langt Aalborg Kommune er nået med ungdomsuddannelsen for børn og unge udviklingshæmmede i Aalborg Kommune, og hvorvidt der er problemstillinger, som bestyrelsen for LEV-Aalborg som interesseorganisation kan være med til at bringe med i deres videre arbejde for børn og unge med udviklingshæmning i Aalborg Kommune.

3.       Spørgsmål til debat:

a.       Hvordan vejleder UU-vejledningen børn/unge udviklingshæmmede og deres pårørende i dag i Aalborg Kommune?

b.       STU og VUK - afklaringsforløbet - visitation - uddannelsesplan - hvordan fungerer samarbejdet?

c.        Samarbejder Aalborg Kommune med andre kommuner om                      fælleskommunale STU - tilbud?

d.       Praktikpladser- hvordan fungerer opgaven at finde praktikpladser til unge under uddannelsen?



Charlotte Møller Knudsen vil bidrage til dialogen med sine erfaringer fra sit arbejde som konsulent for projekt KLAP.


Vi ser frem til et godt og konstruktivt møde


Med venlig hilsen

Annette Andreasen

Kort resume fra mødet:

 

Med velforberedte indlæg fra Marian og Lis er bestyrelsen nu meget bedre afklaret om reglerne vedrørende vejledningen af vores børn og unge i Specialklasserne og til forløbet under STU i Aalborg Kommune.

 

Hermed nogle få statements fra mødet:

  • Information til forældre om vejledningen til børn i specialklasserne er mangelfuld. Der bør udsendes et brev til alle forældre vedrørende dette, når børnene starter på deres 7. skoleår.
  • Som et mål for ungdomsuddannelsen bør der fra starten tænkes praktikperioder evt. med mentorordning ind i uddannelsesplanen. Praktikperioderne udgør efter loven 1/3 af timerne og bør generelt opprioriteres.
  • Mulighed for et efterskoleforløb før STU påbegyndes.
  • Ønske om et samlet 10-klasses forløb

LEV- Aalborg vil også fremover følge udviklingen og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

 

Venlig hilsen

Annette

 

 

Kort svar fra UU-centret:

 

Angående dine "statements" - følgende tilbagemelding:

  1. Vi er faktisk i gang med at lave pjecer til forældre i specialklasserne om vejledning - I har ret i, at det er påkrævet.
  2. Praktikken i STU er jo uddannelsesstedets ansvar, men vi vil arbejde på at blive skarpere på at beskrive MÅLENE med uddannelsen på en sådan måde, at den praktiske del også fremhæves.

 

Angående jeres sidste 2 punkter - efterskole og et særligt 10.klasse-forløb, så er det jo ikke et UU-anliggende, men henholdsvis forældres og skolevæsens. Måske skulle I tage kontakt til PPR, Chefpsykolog Sven Thomsen, hvis I gerne vil drøfte 10.klasse-tilbud for disse elever.

 

 




 
Persondata information